Et helt særligt hus….

Vi vandrede afsted i skumringen på Vesterbro en usædvanlig rolig fredag aften…. Københavns borgere var uden tvivl gået på weekend. Et stykke henne ad vejen kunne vi se en lille forsamling af mennesker og barnevogne, der ventede. De ventede på at blive lukket ind i varmen og i fællesskabet. Også i aften kunne de slippe for at stå i køkkenet. For ikke at tale om besværet med at få købt ind og få lavet mad lige midt i ulvetimen. Vi, min kæreste og jeg, fulgte trop og snart stod vi og betalte for adgang til Absalons gastronomiske lækkerier. Vi vist var heldige, for der var kun få pladser tilbage. En sød ung pige viste os hen til et 8 personers bord, og vi kunne langt om længe sætte os til rette. Forventningsfulde og sultne ventede vi på at klokken slog 18, så vi endelig kunne sætte tænderne i den kollektive nadver….

Konvertering til folkelighed

Absalon kirke, som var aftenens ramme for middagen, lagde i 2015 sin kristne fortid bag sig og skiftede gudstjenester og andre kirkelige handlinger ud med fællesspisning, yoga, teatertræning, swingdance, strikkeklub, foredrag, bordtennis, skak samt mange andre kreative og inspirerende aktiviteter for alle aldre. Vesterbro fik det år et folkehus, hvor lokale og andre borgere kunne mødes og være sammen på nye måder. Borgerne omkring anser selv Absalon, som en forlængelse af deres egen dagligstue, hvor de kan hygge og socialisere med venner og familie under de alsidige aktiviteter eller blot restituere i sofagemakkerne. De oplever, at det der giver livet værdi, er de sociale bånd, – det er livskvalitet, og det giver en ekstra dimension til deres liv…. Absalon kan noget helt specielt, ikke noget nyt som sådan. Men måske er det man kalder gammel god vin i en ny og kollektiv flaske…

Hygge, socialt samvær og ikke mindst en forrygende stemning var de nøgleord som for os, beskrev denne fredag aften på Absalon allerbedst. Mens vi ventede på maden brugte vi tiden på at opklare og afklare, hvilke medborgere vi skulle tilbringe aftenen sammen med. Jeg kunne høre, at de talte engelsk ved bordet længere henne, måske var det et par udenlandske studerende, der havde fundet vej til byens populære spisested. På min venstre side sad en ung og progressiv kvinde med sin kæreste placeret overfor sig. De var søde og smilende, og der gik ikke længe førend et slag kort udfyldte deres ventetid. Til højre for mig havde min kæreste fået plads og for bordenden et par, der havde taget vejen fra både Amager og Charlottenlund for at tage del i det fælles måltid. Rundt omkring løb legende børn og hyggede sig, store som små. Måske fik de dén aften nye legekammerater…..
Den øvre etage, der i tidligere tider havde været hjemsted for orgel og sangere, var nu omdannet til en hyggekupé, hvor man kunne slappe af og få blodtrykket ned efter en travl arbejdsdag. Kalkmalerier eller andre genstande, der kunne vidne om bygningens fortid var ikke at skimte nogen steder. Til gengæld var loftet sænket og en lille scene var kommet til. I sideskibet var et storkøkken og en bar blevet etableret, hvor unge mennesker servicerede de tørstige kunder.

En smag af pampas

Klokken havde passeret 18 og en anden ung kvinde tonede frem i salens hjørne og præsenterede aftenens to retters menu; Angentisk asado med polenta, tomatsalsa og grøn pesto samt is & kage til kaffen. Vores maver hvinede af begejstring og de to ældste herre ved bordet satte straks i trav for at hente steg og gemuse ned til vores bord. Én steg og én skål af hver med tilbehør. Det var, hvad der var pr. bord, og det viste sig at være perfekt afstemt. Virkelig god vin havde også fundet vej til vores glas, så nu kunne vi gå igang. Måltidet, og især stegen, smagte intet mindre end himmelsk! Aldrig har jeg smagt sådan et saftigt stykke kød før. Aldrig. Jeg er normalt ikke den store kødspiser, – af flere grunde, men det her var så veltilberedt, at alle planer om en vegetarisk fremtid for en stund forlod mit hovede. Jeg kunne næsten sanse det grænsende kvæg på pampassen og en gaucho ridende omkring for at tage vare og passe på, så godt smagte det. Det lækre måltid smittede af på stemningen, og inden længe var vi faldet godt i snak med parret for bordenden. Den snak blev ved resten af aftenen, kun kort afbrudt af vores andre bordfæller, de unge kortspillere, der havde travlt med at få desserten på bordet, så de kunne stikke af til koncert i Vega. En dessert, der i øvrigt også lå i den høje søde ende af skalaen.
Vores nye samtalepartnere viste sig at have samme interesser som os; bæredygtighed, samfund og børneopdragelse. Vi var derfor, da vi forlod Absalon 3 timer efter, ikke kun beriget med fyldte maver, men også med inspirationsfyldte hoveder af grønne tanker, børnetips og nye anskuelser. Det var fedt! Næsten hvad man kan kalde for en helhedsoplevelse.
Høj musik fra en ung dj signalerede, at der måske var en ungdomsfest på vej, og det blev afsættet til endelig at bryde op og sige tak for i aften. Salen var også efterhånden tom for spisende gæster, men det ænsede vi først nu, hvor vi havde givet slip på samtalerne. En skøn oplevelse med skønne mennesker i skønne omgivelser var forbi, og den skulle nu fordøjes og bundfældes. Vi vandrede dybt taknemmelige igennem den store kirkedør ud i den mørke aften og satte kursen hjemad. Mætte, lette og trætte. Og et rungende på gensyn til Absalon.

Berigende og bæredygtigt

Folkehuset og fællesspisningen var en stor og berigende fornøjelse, men det sted kan mere end skabe bånd, relationer, aktivere og mætte munde. Huset har for mig at se også bæredygtig funktion. For det første er rammerne “genbrug”, en kirke er blevet omdannet og har fået en helt ny opgave og funktion. Desuden er begreber som “minus madspild” og “delekøkken” i høj grad en positiv konsekvens af det kollektive måltid. Færre resurser bliver anvendt og madspild bliver begrænset. Skåle og tallerkener var tomme, da vi var færdige med aftenens måltid. Og kun ét køkken havde skabt ét samlet måltid til godt 200 personer. Det må siges at være besparende på alle planer. Nok var der steg på programmet, men hvis man studerer husets menu, er der 2 vegetardage om ugen og naturligvis også fjerkræ på programmet. Kun enkelte dage synder man altså i forhold til klimaregnskabet…..og hvem ved, inden længe er stegen måske skiftet ud med labre larver eller gæve græshopper. Fremtidens mad får helt sikkert nye ben at gå på i en nær fremtid.
Alt i alt oplever jeg dette hyggelige folkehus som et stort benefit for borgerne; åndelig og bæredygtig føde i ét. Det findes ikke meget bedre og må betragtes at være en vigtig brik i det fælles bedste. Så 6 stjerner herfra til et hus, der kan noget helt specielt.

FAKTA

absaloncph.dk

Absalon
Sønder Boulevard 73
1720 København V

Priser for fællesspisning:

Lørdag-torsdag:
50 kr for voksne og børn 0-5 år spiser gratis
Fredag:
100 kr for voksne og børn 0-3 år spiser gratis

Maden serveres kl 18

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *