Bliv nysgerrig på naturfolk….

En ung smuk kvinde og en ditto ung mand boltrer sig i bølgerne i havet nær den øde ø, som de er strandet på. Det er først i 80’erne og jeg sidder klinet til mine forældres gamle fjernsyn betragtende det lette og eksotiske liv, der ruller hen over skærmen. Scenerne er fra filmen Den blå lagune, som var datidens hotte stjerneskud på filmhimlen. Jeg var på daværende tidspunkt kun omkring de 8-9 år, men alligevel skabte filmen en helt særlig længsel indeni mig. Længsel efter at leve et let, autentisk og simpelt liv, være tæt på naturen og opleve dens fantastiske rigdom. Filmen skildrer hovedsageligt det primitive liv på øen som meget paradisisk i en fuldstændig ren og uspoleret natur. En tilstand i naturen, der ikke længere er at genfinde. Ligeså et romantiseret og let liv, der er langt fra den reelle virkelighed i naturen.

Den levende natur

At leve primitivt i og af naturen har folk dog gjort i tusindvis af år. På trods af at civilisationer har udviklet sig, har mange naturfolk bevaret deres levevis og kultur. Naturen har ikke været et fremmedgjort objekt, men tværtimod en ven, kilden til deres liv og deres fundament. Et fundament ofte med iboende guder! – Og hvem vil ikke gerne have et godt forhold til de guder, som sørger for regn, sol og frugt på træerne og fisk i vandet. For dem var og er naturen levende og besjælet. Et økosystem, som de er en del af og ikke adskilt fra. Mennesket er jo i virkeligheden et dyr, mennesket ER naturen.

Mere sjæl….

Det faktum, at vi mennesker også tilhører naturen, har vi i det vilde vesten tilsyneladende glemt alt om. Vi er efterhånden alle bevidste om de fatale klimaforandringer, der er under udvikling, men vi har glemt, at vi er en del af det store hele. Vi kan påvirke naturen, men vi kan ikke styre den. Vi prøver så godt vi kan at gøre brug af teknologiske innovative løsninger, som naturligvis er af det gode. Den grønne teknologiske omstilling er en absolut bærende nødvendighed, men den er ikke nok. Vores fundamentale natursyn og vores metafysik skal på banen, da vores adfærd har rod i vores kulturelle værdier. Vi kan ikke nøjes med at justere os ud af klimakrisen, vi skal have sjælen med.

Og den sjæl, den hengivelse og integration i naturen, den finder vi hos mange primitive folkeslag. De er ikke kun bevidste om deres naturbevarende adfærd, de har også har også en helt speciel åndelig forståelse for naturen og dens altafgørende værdi. I 1998 udsendte en række indfødte nordamerikanske folk den såkaldte “Albuquerque Declaration”. Her pointerede de:
“ Vi bærer den viden og de forestillinger, som verden har brug for i dag. Vi ved, hvordan man skal leve med dette land: Vi har gjort det i årtusinder. Vi er et kraftfuldt spirituelt folk… Vores storfamilie omfatter vores Moder Jord, Fader Himmel og vores brødre og søstre, dyrene og planterne”
Smukt og sigende. Man får straks lyst til at opsøge disse vise mennesker og få opskriften på, hvordan vi lever det gode autentiske liv i pagt med naturen.

De naturbevarende kulturer

Ligesom vi vesterlinge er grupperet i forhold til kulturer og mentalitet, så er de oprindelige folk jo også forskelligartet verden over. Fælles for dem er dog, at de alle har en kultur og religion, der er forankret i naturen. Og som en integreret del af deres religioner eksisterer krav om respekt for naturen og påbud, der varetager naturens interesser.
I DR Congo påbyder naturfolkets religiøse overbevisning eksempelvis , at visse skovområder skal have hviledage på forskellige tidspunkter, så der dermed ikke drives jagt konstant året rundt. På samme vis forefindes der i Ghana nært totemistisk slægtskab mellem visse dyr og mennesker og træer. Der må derfor ikke udøves vold mod disse dyr og træer, da de sidestilles med brødre og søstre. Andre steder igen findes der hellige Lunde og bjerge, som i den grad skåner naturen for overbelastning og ressourceudtømning. På hver sin måde eksisterer der altså, af religiøse årsager, praktiske påbud, der skaber økologisk balance og naturbevarelse.

Tænk langsigtet…

Parallelt med disse praktiske påbud findes der utallige åndelige og filosofiske perspektiver og anskuelser, der er blevet overleveret fra generation til generation igennem tiden. Vise ord og i virkeligheden logiske betragtninger, der som vi i den vestlige verden kunne lære meget af.
Især én anskuelse har her på det seneste fået min fulde opmærksomhed; Stammer iblandt de indianske folk tager nemlig højde for de næste mange generationer, når de foretager større forandringer. De tænker 7 generationer frem! De har nøje for øje, hvilke konsekvenser deres handlinger har for deres næstes næstes næstes næste….. Jeg tænker, at det hellige 7-tal er symbolsk, og udsagnet skal opfattes som en forvisning om, at det indianske folk generelt ikke kunne drømme om, hverken at udnytte, forstyrre eller destruere det økologiske kredsløb, som de både er en del af og afhængige af mange generationer frem i tiden.
I modsætning dertil synes vi vesterlændinge tænker utrolig kortsigtet, drevet af et stort behov for hurtig ussel mammon. Vi udfører handlinger uden omtanke med ofte negative og fatale konsekvenser for naturen til følge, og dermed også os selv. Et yderlig outcome for os mennesker har i denne proces været, at vi er blevet fremmedgjorte fra naturen og har placeret det guddommelige udenfor os selv, langt væk i det ydre rum.
Vi er blevet menneskecentreret i stedet for mangfoldige. Vi har glemt , hvor vi kommer fra… og det på trods af, at vi er det højest udviklede dyr på jorden..

Tid til forandring

Der er brug for en radikal forandring. En revolution! “ Gør oprør”, som den nu afdøde franske modstandsmand og diplomat Stéphane Hessel opfordrer til i hans bog. Men ikke kun oprør i forhold til vores adfærd og den kapitalistiske verden, hele vores mindset skal ændres til at kobles på naturen igen. Vi skal have respekt for den. Naturen er ikke død, ikke en ressource, som vi blot kan bruge løs af, men spildlevende. Vi skal indgå i en samhørighed med med dyr, planter, stof og energi. Og vi skal naturligvis sætte økologi over økonomi!

Måske er en simplificeret udgave af vores nuværende livstil løsningen. Tilbage til rødderne og autenciteten. Tilbage til The Real Thing, som passende kan udfylde det tomrum, som vi i dag udfylder med konsumerisme og ligegyldig underholdning. Væk fra larmen, støjen, egoet og selviscenesættende adfærd. Tilbage til drømmen om og måske genskabelsen af stemningen i Den blå lagune; nærheden, roen, fordybelsen og kærligheden til livet og til moder jord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *